Om alt muligt

Tak til olieselskabet

Det var en god ordre, jeg lige har afsluttet i mit lille skiltefirma, hvor jeg især har specialiseret mig i streamere til biler – både streamere til at klæbe på og de noget dyrere, som man bare klasker på en metalplade, hvorefter magneter i selve streameren sørger for at holde dem fast på underlaget.

Der var tale om streamere til 12 helt nye tankbiler, som en mellemstor leverandør af fyringsolie lige havde anskaffet. Kunden er ny for mig, så jeg har selvfølgelig lagt mig meget i selen for at levere et godt produkt, så kunden føler sig fristet til at vende tilbage til mig, næste gang de skal have udført noget lignende arbejde.

Vi havde på forhånd en grundig drøftelse af, hvad der skulle stå på streamerne, og det var klart, at firmaets logo selvfølgelig skulle holdes i de farver, som logoet nu engang står i. Så den del af opgaven var det nemt at slå fast.

Men olieselskabet ville også have andre budskaber på tankbilerne, for det er et selskab, der satser på lave fyringsolie priser til kunderne, og det budskab ønskede man selvfølgelig også at få med, for sådan en flok tankbiler er jo de rene reklamesøjler, når de kører rundt i landskabet.

Jeg havde en del snak med indehaveren af olieselskabet om, hvordan man bedst får sendt det rigtige signal til potentielle kunder. Han talte lidt om en formulering som ”markedets laveste priser på fyringsolie”, men selv om jeg ikke har en uddannelse som reklamemand, så mener jeg nu nok at kunne fastslå, at det er en alt for lang formulering.

Sådan et budskab skal være så kort som muligt, for man skal jo også huske på, at det i mange tilfælde er andre bilister, der skal læse budskabet på den tankbil, de møder, og derfor skal det være så kort og fyndigt som overhovedet muligt.

Jeg ved godt, at det kan lyde kedeligt, men jeg vil alligevel foreslå, at vi bare skriver billig fyringsolie på en streamer, der skal monteres meget tæt på jeres firmalogo, sagde jeg til kunden, for de mennesker, der så ser tankbilen, vil uvilkårligt forbinde jeres firmanavn med netop billig fyringsolie.

Det gav han mig til sidst ret i, og på min computer tegnede jeg nogle udkast til, hvordan streamerne kunne se ud. Jeg foreslog ham også, at vi brugte de bageste kofangere på tankbilerne til at montere nogle små og smalle streamere med det samme budskab, men af hensyn til pladsen kunne vi jo nøjes med at skrive billig olie, så det kunne komme til at stå med tilpas store bogstaver.

Men lidt ret fik ejeren af olieselskabet nu også, for jeg fandt en egnet plads nederst på selve tanken på tankbilen, hvor det ville være passende at sætte en streamer med teksten ”markedets laveste oliepriser”. Den ide købte manden med det samme.

Nu er samtlige 12 tankbiler blevet udsmykket, og ejeren af olieskabet har udtrykt sin store tilfredshed med mit arbejde, så han kommer nok igen med en opgave en anden gang.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *