Om alt muligt

Plaget af myrer

Sådan en søndag morgen, hvor man gerne vil have friskbagte rundstykker til morgenkaffen, er det selvfølgelig en stor behagelighed at være direkte nabo til et bageri, og det har jeg bestemt også nydt i mange år.

Men her for nylig kom der skår i glæden, for en dag opdagede min kone, at der bag ved vores køleskab i køkkenet opholdt sig en hel masse insekter, som vi i første omgang ikke var helt klar over, hvad var for en slags insekter.

Jeg tog et par nærbilleder af dem med min mobiltelefon og sendte et foto til en af mine bekendte, der arbejder i et firma med speciale i skadedyrsbekæmpelse, så jeg gik ud fra, at han kunne typebestemme insekterne.

Der kom også meget hurtigt svar fra ham, idet han ringede mig op, og han var ikke et øjeblik i tvivl om, at der var tale om kakerlakker: http://www.absolut-skadedyr.dk/kakerlakker/ . Jeg blev temmelig overrasket, for det har da altid været mit indtryk, at den slags insekter er ret sjældne på vore breddegrader, men Helge, som min gode bekendte hedder, belærte mig om noget andet, for kakerlakker er forholdsvis almindelige i Danmark, men de er bare slet ikke så store, som dem man støder på under varmere himmelstrøg.

Vores telefonsamtale endte med, at Helge tilbød at komme dagen efter for at få udryddet vores skadedyr bag ved køleskabet, hvor kakerlakkerne tilsyneladende holdt til, fordi sådan et køleskab jo afgiver en hel del varme.

Da Helge kom dagen efter sagde han med det samme, at han også hellere måtte aflægge bageriet ved siden af et besøg, for der er stor sandsynlighed for, at vores kakerlakker kom derfra. Det er nemlig en erfaring, at kakerlakker i mange tilfælde bliver ”importeret” sammen med forskellige former for mel, som kakerlakkerne holder meget af.

Det er på en måde det samme som med væggelus, fortalte Helge. De er også bedst kendt fra varmere himmelstrøg, men mange slæber dem med hjem i bagagen fra ferier i det sydlige Europa, og så kan de være nogle rene sataner at have med at gøre. Information om væggelus – klik her.

Da Helge var færdig med at sprøjte sin gift ud i vores køkken, gik han på besøg i bageriet ved siden af, og senere fortalte han mig, at han havde aftalt med bagermesteren at komme på besøg et par dage senere, hvor bageriet så skulle holde lukket en dag, mens han sprøjter mod kakerlakkerne, som han havde fundet i ret stort antal i bageriet.

Vi satte os ud på vores terrasse med en kop kaffe, inden Helge skulle køre hjem igen. På et tidspunkt spurgte han pludselig, om vi var meget plaget af myrer i vores have. Det er vi nu ikke, selv om jeg da fra tid til anden ser nogle få stykker af dem. Helge fortalte, at han havde spurgt, fordi de i hans firma netop havde fået et nyt middel mod myrer i form af noget pulver, man kan strø ud, men han var enig i, at der ikke er nogen grund til det i vores tilfælde.

Disclaimer

1 thought on “Plaget af myrer”

  1. For tre uger siden, hvor det var solrigt og varmt, blev min have pludselig invaderet af flyvemyrer. De kom op fra sprækker mellem mine fliser. Det var over ret mange kvadratmeter, lige som om der var et eller andet der havde trigget dem. Der var 1000-vis af myrer i en halv times tid. Herefter var de væk. Meget mystisk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *