Det var en svær periode, vi var igennem, da det arkitektfirma, hvor jeg arbejder, blev fusioneret med et andet tilsvarende firma her i byen. I vores oprindelige firma var vi seks arkitekter, mens det firma, vi fusionerede med, omfattede fire arkitekter.

Faktisk tror jeg nok, at alle vi tilsammen 10 arkitekter var positivt stemte og havde store forventninger til fusionsfirmaet, så det var i hvert fald ikke dårlig vilje, der skabte problemerne. Det var nok tvært imod indgroede vaner, for det var faktisk sådan, at hvis man skulle drøfte en eller anden udfordring med en kollega, så valgte vi alle sammen at snakke med en af vores oprindelige kolleger og ikke en af de nye. Det var, som om vi stadig var opdelt i to firmaer, og det var lige før, at der i nogle situationer kunne fornemmes en indbyrdes konkurrence.

Vores to indehavere har helt klar over vanskelighederne, og en dag talte jeg med den ene af dem om det, og han gav udtryk for, at firmaet ønskede at gøre en indsats for at få os rystet godt sammen, så vi alle 10 opfattede hinanden som kolleger.

Så var det, at jeg kom i tanker om, at jeg nogle år tidligere havde haft en opgave i forbindelse med ombygningen af en gammel herregård lidt udenfor byen. Den bliver nu brugt som kursuscenter, og da jeg jo havde en finger med i indretningen, har det været naturligt for at følge med i, hvordan det er gået det nye kursuscenter.

Derfor læste jeg også med interesse en artikel i den lokale avis om, at centeret havde specialiseret sig i arrangementer med sigte på teambuilding øvelser, og man havde blandt andet indrettet en del af den store park, der hører til herregården, med forskellige faciliteter til de aktiviteter, som man ville tilbyde på sådan et ophold med teambuilding.

Det nævnte jeg for min chef, og hans første reaktion var, at det bestemt lød som en interessant mulighed, men hvis det skulle være, så skulle vi alle sammen holde hinanden fast på, at vi skulle tilbringe en hel weekend på stedet, og altså ikke noget med at køre hjem for at overnatte.

Vi holdt et møde om tingene, og alene den kendsgerning, at firmaets indehavere var indstillet på at gøre noget, for at få os til at fungere som en helstøbt gruppe, løsnede lidt op for tingene.

Jeg påtog mig at sørge for kontakten med kursuscentret, men jeg overlod nu til de professionelle at bestemme, hvilken type aktiviteter, vi skulle slås med den pågældende weekend, som i øvrigt er den kommende weekend.

Vi er alle i arkitektgruppen enige om, at vi glæder os til seancen og ser meget frem til at lære hinanden at kende på et mere personligt plan, end vi i forvejen gør fra arbejdspladsen. Pudsigt nok kan både jeg og andre mærke, at der allerede før vores teambuilding-weekend er begyndt at brede sig en bedre stemning i firmaet, og jeg er sikker på, at den weekend vil efterlade os som et sammentømret hold. Sådan et firmaarrangement er godt nok alle pengene værd!