Vi kom hjem i sidste uge fra 14 herlige dage i det amerikanske. Nærmere bestemt i Florida, hvor vi fik set en hel del af det, “man” nu skal se – lige fra Key West over Miami til Disneyland og det fantastiske Everglades. Og så fik jeg tid til at mødes med den danske erhvervsmand Thomas Rosenstand, der nok er mest kendt for søgemaskineoptimering og firmaet Concept Interest. Mødet kom i stand, fordi vi for år tilbage havde en del samrabejde, og jeg fandt det derfor meget passende at spørge ham, om han ville mødes til en frokost, når jeg nu var i nabolaget. Og det ville han, så det kom der en tre timers hyggelig snak ud af.
Vi spiste på et sted i nærheden af, hvor han bor – kaldet Big Bear Brewing Company ( se deres hjemmeside her ). Det var rigtigt godt, og ikke mindst deres hjemmebryggede øl var super. Snakken gik, og det var ganske spændende at hører Thomas fortælle om, hvordan han og hans forretningspartner / hustru driver firmaer i både Danmark og i USA. Jeg synes, det er interessant, at de for eksempel driver en webshop, hvis varelager de ikke har set i over tre år. MEn som Thomas siger: “Med de rigtige folk på stedet kan alt lade sig gøre. Og det ville også kunne lade sig gøre den anden vej rundt – altså så danskere kunne drive en webshop her i USA fra Danmark”.
Online er arbejdspladsen
Thomas er også kendt for sine bogudgivelser, der omhandler både bøger om SEO og en enkelt om livskvalitet med mere. På spørgsmålet om hvorfor hans bøger ikke udgives via et forlag men direkte af ham selv, svarer han: “Det er der egentlig flere grunde til. Dels tager forlaget alt for meget for at udgive, og det giver derfor alt for lidt til forfatteren, og dels er de danske forlag slet ikke gearede til nichebøger som mine, der koster en del mere, end de fleste bøger koster. Nå ja – så er der jo altså igen det økonomiske aspekt i det: Det er uendeligt meget nemmere for mig at fastholde kunden og tilbyde opdateringer m.m., når salget er en sag mellem forfatteren (mig) og kunden”.
Når det ikke lige handler om bøger, handler Thomas hverdag om rådgivning af både danske, engelske og amerikanske virksomheder i forhold til deres online forretninger og deres synlighed i søgemaskiner. Og det har den faktisk gjort i 14 efterhånden, for det var tilbage i 1999, at Thomas ( i øvrigt samtidig med Mikkel deMib) tog alt det med optimering af hjemmesider til søgemaskiner til sig som en forretning. Og det efterlader ham sammen med et par stykker andre i branchen som de mest erfarne overhovedet. Og det har givet ham en konstant tilgang af kunder, der gør, at der ofte kan være op til et par måneders ventetid på lidt større opgaver. Jeg spurgte ham, om det er et problem?
“Ja og nej. Nogle vil gerne i gang her og nu, og lidt afhængigt af opgavetypen kan vi som regel finde en løsning, der kan passes ind. Ofte er der også en del interne ting hos kunden, der skal på plads, før vi kan komme i gang, så som regel er ventetiden ikke et problem. Og vi har altid en tidsmæssig bufferzone, der gør, at vi kan tage ekstremt hastende opgaver ind med det samme – som det jo altid er tilfældet med opgaver inden for Reputation Management for eksempel”.
Og så var frokosten og den efterfølgende kaffe på Starbucks faktisk overstået. Vi talte selvfølgelig om meget andet, men her ville jeg bare lige fortælle dig et par enkelte ting.
