Markise
elektronik Om alt muligt

Belysning på terrassen

Når dagen går på hæld, og solen er ved at gå ned, bliver der mørkt på din terrasse, hvis du ikke har god belysning. Hvis du har en markise, der overdækker din terrasse, vil lyset forsvinde endnu hurtigere, og du skal derfor finde en god måde at oplyse, uden at det ødelægger hyggen og stemningen ved at sidde udenfor en lun sommeraften.

Solcellelamper

De seneste år har solcellelampen opnået en enorm popularitet især blandt haveejere, men også hos folk med altankasser og firmaer med udendørsarealer. Og der er også mange indlysende fordele ved en solcellelampe. Lampen virker ved at et lille solpanel på lampen indsamler solens stråler og omdanner dem til energi til det indbyggede batteri. Med andre ord oplades din havelampe gratis uden brug af el. Det er ikke bare vedvarende og miljøvenlig energi, det er også en dejlig besparelse på elregningen og dermed i dit budget, som de fleste af os godt kunne tænke os.  Solcellelamper har en indbygget sensor, der gør, at de ikke lyser hele dagen, mens solen skinner, men først afgiver energi, når skumringen indtræder, og der er brug for lyset.

Hvis man ikke helt stoler på, at det danske vejr er nok til at generere energi til havefesten, findes der også typer af solcellelamper, der kan bruges sammen med el, hvis de ikke er tilstrækkeligt opladede. Så hvis vejrudsigten siger gråt og overskyet ugen op til din havefest, bliver belysningen ikke et problem. Husk i øvrigt, at solcellelamperne har et meget kraftigt lys og ikke er beregnet til at bruge indendørs.

Lyskæder

Lyskæder giver en hyggelig stemning på enhver terrasse, og køber man den rigtige udendørs-type, kan de hænge der hele året i alt slags vejr. Er man ikke til de klassiske ”kulørte lamper”, kan man købe nogle mere stilige eller bare nogle neutrale lamper. Man skal dog være opmærksom på, at lyskæder er store el-slugere, og din elregning kan blive enorm, hvis du konstant har en el-lyskæde tændt. Man kan derfor vælge at have en timer tilsluttet lyset. LED-lys bruger markant mindre el end de traditionelle lyskæder, så hvis du stadig bruger den gamle, fordi du ikke vil bruge penge på en ny LED-kæde, så er der altså penge at spare på el ved alligevel at investere i en ny. Der findes typer af LED-lyskæder, som bruger batterier, men skal du have dem hængende mere end nogle få gange til en fest eller sammenkomst, bliver forbruget i batterier temmelig stort, hvilket hverken er særlig miljøvenligt eller besparende for din økonomi.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *