Bondegårdsferie (se her) er den oplagte mulighed for en aktiv ferie for både børn og voksne. I får mulighed for at opleve landlivet på tætteste hold og lærer drivkraften bag et landbrug at kende. Det kræver tid og hårdt arbejde at passe en bondegård, men med så mange forskellige dyr kan det gøres til en leg og en lærerig oplevelse for hele familien, når der skal sørges for beboerne på bondegården. I vores lejligheder og huse, som ligger i tilknytning til bondegården har I mulighed for enten selv at lave mad, eller vælge hel- eller halvpension til jeres ophold. Vælger I selv at lave mad, er der mulighed for anvendelse af mælk fra køerne og æg fra vores mange høns, når der skal kokkereres. Smagen af de friske råvarer i jeres mad giver et helt særligt præg på madlavningen.
De mange gøremål på bondegården kan I deltage i, i den grad I nu har lyst til det. Børnene kan prøve at malke en ko, som man gjorde det i gamle dage, og også lære hvordan nutidens malkemaskiner klarer jobbet i dag. Alle vores dyr er vant til mennesker og du kan derfor trygt lade dine børn klappe alle bondegårdens dyr.
Der tilbydes også rideture ud i terrænet, så I kan opleve den skønne natur fra hesteryg på egen hånd. Efter rideturen skal hestene strigles og fodres, og dette kan I deltage i hele vejen.
Om aftenen når dagen har budt på en masse spændende aktiviteter for jer og jeres børn, kan I nyde en stund omkring bålet med snobrød og bål-popcorn eller pandekager. Har I en guitar med, kan I synge lidt bålsange inden børnene skal lægges til ro. I voksne kan nyde et glas rødvin mens i ser solen gå ned over markerne og engene og glæde jer til endnu en skøn dag på gården den følgende dag. Man oplever sig selv og hinanden på en helt anderledes og fri måde når man er ude i naturen og holder ferie på en på mange måder mere traditionel vis. Vi byder jer velkommen på bondegården og vi glæder os til at se jer.
