Min fætter Hans har i hele sit 47-årige liv været en meget aktiv person med hensyn til at tage initiativer til alle mulige forskellige ting. Som halvstor dreng fik han for eksempel den ide at oprette en slags firma, der skulle tage sig af omdelingen af reklamer i det kvarter, han boede i. Han hyrede et korps af både drenge og piger og indgik en aftale med et distributionsselskab om, at han og kammeraterne skulle stå for omdelingen i et temmelig stort område.

Da han kun var 11 år gammel, krævede det en meget overbevisende adfærd fra hans side, men han fik aftalen i stand, og det gik rigtig fint i lang tid. Hans fordelte de forskellige ruter mellem kammeraterne, og han overholdt punktligt de betalingsaftaler, han havde indgået med dem. Selv undgik han besværet med at omdele reklamer, men han tjente en god skilling på det overkommelige arbejde med at fordele opgaverne.

Sådan har han været lige siden. Hvis man kan tjene penge på andres indsats, så er han altid parat til at organisere arbejdet, og han har gennem hele livet klaret sig fint i de fleste perioder, selv om han ikke har nogen egentlig uddannelse, ligesom han aldrig har været fastansat nogen steder.

Men noget tyder på, at han kan være gået over gevind i sine bestræbelser på at tjene nemme penge. I hvert fald har jeg hørt, at han nu står med en sigtelse for noget økonomisk kriminalitet i København, hvor han flyttede til for en halv snes år siden.

Hvad det egentlig går ud på, ved jeg ikke, men min kusine – altså Hans’ bror – fortalte forleden dag i telefonen, at Hans havde måttet hyre en forsvarsadvokat i København til at føre sagen for sig. Anklagemyndigheden gik oven i købet efter at få Hans varetægtsfængslet, men det ville retten nu ikke gå med til, for beviserne mod Hans var ikke stærke nok til en varetægtsfængsling. Min kusine mente, at sagen mod Hans nok også er meget tynd. Hun vidste ikke så meget om detaljerne i den, men så vidt hun havde forstået det, er der tale om noget insiderhandel med aktier i et selskab, som Hans i flere år har arbejdet sammen med.

Jeg forsøgte at spørge min kusine om, hvordan det kunne hænge sammen, men hun anede det faktisk ikke. Hun havde dog fra Hans forstået det sådan, at han ganske rigtigt havde købt en del aktier i det pågældende selskab, hvorefter firmaet fusionerede med et andet og større firma, hvorved aktierne steg markant i værdi. Men nu står han med håret i postkassen og skal sikkert ud at tage et lån, for at kunne betale sig fra det her. Det bliver sgu nok mere end bare et minilån!

Men Hans havde ikke haft noget forudgående kendskab til fusionen, hævdede han, så der var for hans vedkommende tale om et rent lykketræf, at han valgte at købe en større aktiepost lige på det tidspunkt.

Det lyder lidt betændt i mine ører, men hvis det ellers er en dygtig forsvarsadvokat, han har fået til at føre sin sag, har han vel en god chance for at slippe. Det er anklagemyndigheden, der skal føre bevis for hans skyld, og det kan måske blive svært.