Nå, så er der endnu en af de her historier om, at ældre mennesker er blevet bedraget i massevis af en bande, der har udgivet sig for at være elektrikere, der lige skulle tjekke installationerne. Jamen, hvad er det for noget? Det er da uforskammet at ringe op til ældre mennesker, der måske ikke har hele deres mobilitet i orden, og så fortælle dem, at deres elinstallationer skal tjekkes, trænge ind i deres hjem uden at vise ID, og, så bare stjæle deres kontanter. I området, der ligger ovre på den anden side af byen, har der været 17 tilfælde, hvor ældre mennesker er blevet bedraget.
Strafferetsadvokat
Nyhedsmedierne fortæller dog, at bandemedlemmerne bagved, bedrageriet er blevet arresteret. Blandt nogle af bandens medlemmer er der mindreårige. Bl.a. en 13 årig dreng. Men der er også myndige involveret i banden. Jeg håber, at de finder en god strafferetsadvokat med speciale i bedrageri, fordi jeg skal køre sagen som anklager imod dem. Og jeg er skrap til mit job. For det første skal vi lige have sorteret fårene fra bukkene i den her bande. Den mindreårige bliver kørt direkte over til ungdomskriminalitetsnævnet. Han bliver ikke en del af min sag. Men de øvrige 4 personer får hårde straffe. Jeg vil kræve maksimum og uden formildende omstændigheder. Man kan ikke plukke de lavthængende frugter, som ikke er ens egne uden at blive straffet hårdt. Og ældre mennesker, der måske er konfuse og ikke har hele deres bevægelighed, er i denne sammenhæng de lavthængende frugter.
Straffeloven om bedrageri
Bedragerne skal fængsles. Ikke noget med samfundsarbejde eller ankelkæder. De ældre mennesker i området, hvor banden har ageret, tilhører den gruppe af mennesker, der har den laveste pension. De har knoklet i årevis for at få en lille pension, og så kommer de idioter og narrer deres penge fra dem. Her er Straffelovens §279 jo soleklar.
Ok, man kan så argumentere for, at alle ældre på nuværende tidspunkt må have lært at bruge betalingskort – og kunne blokere det, hvis det bliver væk eller stjålet. Men sådan er virkeligheden bare ikke. Der er mange ældre mennesker i vores samfund, der stadig lever efter ganske enkle regler: Hæv din pension, så du har kontanter. Lav et budget for måneden. Betal dine regninger, og forsøg så at overleve anstændigt resten af måneden.
Konvolutsystem
De bruger ofte sådan et konvolutsystem, hvor de lægger kontanter til mad og rengøringsmidler, elregninger, gaver til børnebørn, hjælp til deres arbejdsledig søn eller datter. At vores samfund så ikke formår at stoppe sådan en bande i bedrageri i tide, er en stor skam for vores system. Vi bør blive bedre. Meget bedre. Der skal gribes ind. Hårdt. Både overfor bandens medlemmer, men også over for de politimænd, der var for dovne til at gøre deres arbejde. De bruger jo ofte bare en undskyldning om, at de er underbemandede. Det er de. Det er rigtigt. Men det betyder ikke, at man ikke tager sit ansvar alvorligt. Og her har politiet et ansvar. De må forstå i hvilket samfund og dele af samfundet de arbejder i. Og de skal agere derefter. Jo, der bliver råbt højt i retssalen i de kommende uger.
