Dating

40+ dating er blevet stort!

40+ er de nye 20´ere – eller, det er det i hvert fald, når man tager de rosenrøde briller på og kaster et blik på den danske befolkning.

Kærlighed kender tilsyneladende ingen alder, og i en tid hvor uddannelse, job og livets rotteræs kører på fuldt blus, kan det være vanskeligt at finde den eneste ene, mens man endnu er en ung vårhare (eller første gang man tager chancen).

Som ordsproget siger ”Op i sadlen igen!”

Dating kender ingen alder

Hvis vi ser på de store blockbuster film, kan det hurtigt komme til at se ud som om den store forelskelse og de mest brændende følelser af lykke og kærlighed, der kan gløde mellem to personer, er reserveret til en bestemt aldersgruppe: Men alle mennesker finder ikke den perfekte partner som 18årig, Hollywood!
Dating kender ingen alder, og danskerne kan da også pryde sig af at være Nordisk mester i onlinedating ifølge en undersøgelse fra YouGov panelet.

Det virker måske ikke så underligt, at vi har modtaget denne titel, når man tænker på, hvor fremtidsorienterede vore digitale unge er disse dage.

Hvad der gør denne titel ”spændende” er, at den er baseret på dating-data samlet fra en brugergruppe i alderen 18 til 49år.

Dermed er det ikke de unge alene, der har sikret os dating-sejren, hvilket kan forekomme uventet – eller er det?

Casper Radil, forsker og sociolog ved Københavns Universitet udtalte i et interview med TV2, at 40+ gruppen er begyndt at tage netdating til sig i lige så høj grad som de unge:

”Hvis vi for eksempel siger 40+, vil vi se en klar overvægt af partnerskaber, der er indgået via netdating, og jeg tror, det vil være svagt stigende fremover”

Det lader dermed til, at danskerne med lidt mere livserfaring end deres yngre modparter ikke lader noget som helst skræmme dem fra deres søgen efter den eneste ene.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *