Over de sidste 4 år er antallet af kvinder i alderen 16 – 18 år, der har fået konstateret stress, steget med 10%. Ca. 50 % af de helt unge kvinder fortæller, at de føler et kæmpe pres, som bliver til stress: De føler, at de skal være med overalt: På de sociale medier, som der bliver flere og flere af. De skal være med i det sociale liv – og ja, nogle har da også fået stress på grund af pandemien. De skal passe gymnasiet. De har aktiviteter, som også skal passes. Og det er et stort pres, de lever med.
Professionel stress behandling
De har brug for effektiv stressbehandling som for eksempel her. Og det kan være svært for dem at få i tide. Det er et stort problem. Det er et samfundsproblem, som vi måske bør kigge meget mere efter i sømmene: Hvorfor har de unge kvinder så svært ved at kunne håndtere deres hverdag? Og hvad kan vi gøre, for at de får et bedre liv. Et liv med stress er jo ikke sundt.
Forebyggelse
Vi må forebygge stress. Det er helt sikkert. Men i første omgang må vi koncentrere os om, at 1 ud af 2 kvinder har brug for stressbehandling. Parallelt må vi undersøge, hvad vi kan gøre, for at antallet af unge, stressede kvinder ikke når op på 60% om få år. Her ville det måske være passende, hvis erfarne stressbehandlere kunne give et bidrag med til undersøgelserne: De har allerede en del erfaring med behandling af unge, stressede mennesker. Kunne den viden ikke omsættes til oplysningskampagner, der er specifikt, rettede imod de unge, så de kan lære at håndtere deres hverdag og undgå stress i fremtiden? Det er da slet ikke usandsynligt. Men har behandlerne tid til at hjælpe vores samfund med det? Det kan der være tvivl om. De skal jo, i første omgang behandle mange unge mennesker.
Vi har brug for flere stressbehandlere.
