Om alt muligt

På ski som overvægtig

Det er jo nærmest som at gå fra den ene grøft til den anden, har jeg tit tænkt på i forbindelse med mit nye arbejde, som jeg startede på for et par måneder siden. Tidligere var jeg leder af en børnetøjsforretning, der handlede med tøj til børn i alderen fra 0 til 7 år, men desværre er de unge familier her i byen åbenbart ikke specielt produktive, når det gælder om at avle børn. I hvert fald har et mærkbart fald i antallet af fødsler her i byen medført, at kundekredsen i min tidligere børnetøjsforretning skrumpede ind, omsætningen blev for lille, og til sidst var ejerne tvunget til at tage den tunge beslutning at lukke forretningen.

Jeg stod derfor uden arbejde og kastede mig med det samme ud i bestræbelserne på at finde et nyt job, og jeg håbede, at det ville lykkes inden udløbet af min opsigelsesperiode, så jeg kunne undgå at skulle nøjes med dagpenge i en periode.

Og heldet var med mig, for en mindre herretøjsforretning her i byen stod på et tidspunkt og manglede en person med erfaring fra tøjbranchen. Jeg var lidt usikker på, om jeg ville kunne trives med at arbejde i den forretning, for der er tale om en specialforretning med tøj til store mænd. Sådan noget som tøj i størrelse medium eller almindelig large findes slet ikke i den forretning.

Jeg tog en snak med indehaveren, som godt kendte min situation, og han ville gerne ansætte mig. Jeg besluttede at tage springet, for i mine øjne er det langt det vigtigste, at man overhovedet har et arbejde.

Da jeg startede i det nye job, havde indehaveren rykket et par dage ud af kalenderen, så han kunne sætte mig ordentligt ind i forretningsgangen, hvorefter jeg alene skulle stå med ansvaret for den daglige drift i butikken.

Der var rigeligt med overraskelser og udfordringer i starten. Jeg kan huske, at en af de større overraskelser for mig var, at der overhovedet findes skibukser i store størrelser til mænd med en kampvægt på i hvert fald langt over 150 kilo. Min første tanke var, at mænd med sådan et korpus da næppe kan stå på ski, men indehaveren fortalte mig, at mange af de rigtigt store mænd har svært ved at finde varme bukser i deres størrelse, så de vælger tit at bruge skibukser, selv om de ikke skal bruge dem til deres oprindelige formål.

Jeg kan bedre forstå, at vi i forretningen har en god afsætning af joggingbukser i store størrelser, for man ser jo ofte i gadebilledet, at store mænd går rundt i joggingbukser.

I dag kan jeg se tilbage på mange overraskende oplevelser i den første tid i mit nye job. For eksempel gjorde jeg store øjne, da jeg så, hvor store T-shirts der skal til for at passe på en virkeligt stor mand. I mine øjne lignede de mere telte, når de blev bredt ud på disken. Men jeg har fået et godt forhold til kunderne, så jeg er kommet til at holde af mit nye job, og det at sælge tøj til store mænd er faktisk ganske interessant!

Disclaimer

1 thought on “På ski som overvægtig”

  1. Hej Jeg kan godt forstå dine tanker omkring det med tøjet og store mennesker. Jeg er selv en person der ligger på den forkerte side af 150kg.
    Da jeg ikke er den højeste person i verden, så kan mine T-shirts hurtigt komme til og linge et telt, hvilket jeg også af og til høre fra min såkaldte venner.
    Jeg har dog ikke altid været, så kæmpe stor. Min størrelse skyldes 2 ting. 1 jeg kvittede smøgerne for nogle år tilbage og der tog jeg enorm meget vægt på. Den anden ting er, at jeg har rygrad som en regnorm og derved lod jeg mig selv tage de enorme mængder kilo på.
    Jeg startede så dum som jeg var med og ryge igen, og det tabte jeg mig også ved, men hosten vendte tilbage. Da opdagede jeg den genialle opfindelse en E-cigaret.
    Den har hjulpet mig med og stoppe med cigaretterne og de søde sager:-)
    God fornøjelse med dit job i tøjbutikken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *