Det har set noget anstrengt ud med vores regnskaber i den købmandsbutik, min kone og jeg har drevet her i vores lidt for lille stationsby gennem de seneste godt 20 år. Konkurrencen fra supermarkederne i vores nærmeste, større by er vanskelig at leve op til, og vi er i det seneste par år begyndt at vænne os til tanken om, at det nok ikke bliver ved med at gå, for omsætningen i vores butik er ganske enkelt for lille.
Så sent som for en måned siden talte vi meget om, hvad vi kunne finde på at tage os til, når vi nu indenfor en overskuelig fremtid bliver nødt til at lukke butikken. Men så her for tre uger siden fik vi en nyhed i den lokale avis, som muligvis kan ændre alt for os.
Avisen bragte nyheden om, at et konsortium havde købt den gamle hovedgård her i byen, som ellers har ligget øde hen de seneste år, fordi ingen ville overtage gården, da dens tidligere ejer døde. Konsortiets plan var at frasælge det meste af det pænt store jordtilliggende og så indrette bygningerne til en ny og temmelig stor efterskole med plads til flere end 200 elever.
Den nyhed er selvfølgelig meget interessant for os, for det vil helt sikkert skabe vækst i vores lille by. Hvis planerne bliver til noget, vil det uden tvivl øge indbyggertallet i byen og dermed også den potentielle kundekreds for vores butik.
Sådan nogle efterskoler skal selvfølgelig have et antal lærere, og de fleste af dem vil nok flytte til byen sammen med deres familier. Jeg regner med, at bare en halv snes nye familier i byen kan give vores omsætning et boost, der er tilstrækkeligt stort til, at vi kan overleve.
Og så er der selvfølgelig også eleverne, som givetvis også vil foretage diverse indkøb i den lokale købmandsbutik. De har trods alt nok ikke bil, så de kan køre ind til byen og handle i supermarkederne i stedet.
Men den helt store chance for os vil helt sikkert være, hvis vi kan få leverancen af nogle af de varer, efterskolen nødvendigvis skal bruge. På en efterskole bor eleverne jo hele tiden, og de skal have noget at spise, så der vil blive tale om ikke ubetydelige mængder råvarer, der skal leveres til efterskolens køkken.
Det blev pludselig til en helt anden snak mellem min kone og mig. Vi begyndte igen at drømme om, at vore butik kan overleve og måske endda leve rigtig godt i fremtiden. Vi besluttede os på stedet til, at vi ville strække os meget langt for at få leverancerne af madvarer til den nye efterskole. Vi behøver for så vidt ikke have nogen særlig fortjeneste på sådanne leverancer, så vi har chance for at være konkurrencedygtige.
Allerede dagen efter kunne avisen berette, at planerne for den nye skole går ud på, at det skal være en teater efterskole som her: https://naae.dk/linjefag/teater-og-drama/ , som udover den almindelige undervisning skal koncentrere sig om teater, så vi nok kan vente, at eleverne vil gå rundt med en lille skuespiller i maven.
