Indkomstfordelingen

Indkomstfordelingen

Nedenstående tabel viser for første venstre søjle en fuldstændig ligelig indkomstfordeling. Indkomstmassen fordeles på 10 grupper, hvor det for den ligelige fordeling gælder at de første 10 % har 10 % af indkomstmassen, den næste 10 % det samme hvilket akkumulerer til at 20 % af de skattepligtige husstande har 20 % af indkomstmassen osv. sov. Den anden søjle viser den faktiske andel, hver gruppe har af de samlede indkomster, mens den tredje søjle viser den kumulative opgørelse op til 100 %

Teoretisk fordeling i % af de samlede indkomster Faktisk % af samlede indkomster Kumulativt
10 2.6 2,6
20 7.4 7,4
30 13.8 13,8
40 21.7 21,7
50 30.8 30,8
60 41 41
70 52.2 52,2
80 64.7 64,7
90 79 79
100 100 100

 

Differencen mellem den ligelige fordeling og den faktiske fordeling giver et underskud for de første fem grupper på 19,3 % mens det giver et overskud for sidste fem grupper på en tilsvarende %. De rigeste fem grupper får med andre ord de 19,3 % som de første fem grupper kunne have ved en ligelig fordeling. Dette benævnes den maksimale udjævningsprocent.

Lorenskurven.

Den sidste søjle (kumulativt) er illustreret med figuren

(Erik Møllman Bøje: Beskrivende samfundsøkonomi pp 498 – 499, Århus 1990)

Hvor den ligelige fordeling er diagonalen, mens den faktiske fordeling er kurven under diagonalen. Graden af indkomstulighed måles som forskellen mellem arealet under diagonalen og arealet under den faktiske kurve, der fremkommer som en række trekanter og rektangler i en geometrisk beregning. Differensen mellem diagonal og kurve er gini-kofficienten som ved 0 viser en fuldstændig lige fordeling, og som ved 1 viser en fuldstændig ulige fordeling. Arealet under trekanten beregnes som.

Tallet 0,27 viser nogenlunde fordelingen i dansk økonomi som viser en høj grad af lighed i forhold til andre lande. USA har en gini på mellem 0,35 og 0,40 mens der findes lande, der ligger over 0,40 (Det økonomiske Råd, 2013 og OECD).

Skal man beskæftige sig med indkomstfordeling.

Begrebet ’social retfærdighed’ er for en del økonomer tabu, man vil ikke beskæftige sig med det, fordi økonomi angiveligt handler om en effektiv allokering af ressourcer uanset fordelingen af indkomster og formue. Teoretisk set kan en økonomi med en ekstrem ulige fordeling godt være effektiv ud fra en optimalitets-betragtning.

Ser man derimod på den samlede efterspørgsel er det klart at en ligelig fordeling kan øge produktions og beskæftigelse mere, fordi forbrugstilbøjeligheden hos lavindkomstgrupperne højere for en marginal disponibel indkomstkrone. De højere indkomstgrupper derimod vil spare mere op af den samme krone, og det sænker efterspørgslen.

Kilder: Laan-viden.dk og Børsen.dk

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *